Hvem gør hvad

 

At miste en af sine kære kan være en så belastende situation, at sorgen virker lammende.
Samtidig mister man overblikket, da det føles, som om der er over 100 ting, man skal ordne.

Ved at overlade det til Søvndals begravelsesforretning bliver der ro og overblik over situationen, og der bliver rum og plads til sorgen og familien.

Du vil her finde en liste over de ting, der skal ordnes. Ved samtalen er det bl.a. disse ting, der stille og roligt bliver gennemgået.
Du vil også finde en oversigt over, hvilke ting bedemanden tager sig af, både formaliteter og det, der skal til, for at den sidste tid sammen med afdøde får maksimalt fokus.

Du vil også kunne finde information om selve dødsfaldet i lægelig forstand og få overblik over, hvilke store spørgsmål, der i mange sammenhænge følger med.